BIOGRAFI

Fulde navn: |
James Eugene Carrey |
|
Født: |
17. januar 1962 |
Fødeby: |
New Market, Ontario, Canada |
Bopæl: |
Brentwood, Californien, USA |
Far: |
Percy Joseph Carrey ( 1994) |
Mor: |
Katleen Marie Carrey ( 1989) |
Søskende: |
2 søstre og 1 bror |
Ex. koner: |
Lauren Holly (gift fra 1996-1997) Melissa Womer (gift fra 1987-1993) |
Børn: |
Jane Carrey, født 1987 (med Womer) |
Ex. kærester: |
Linda Ronstadt Renée Zellweger (1999-2000) |
Filmdebut: |
All In Good Taste, 1983 |
TV debut: |
Introducing... Janet, 1981 |
I 1962 kom James Eugene Carrey til verden. Født i det kolde Canada, nærmere bestemt New Market i Ontario. Han voksede op hos sine forældre, som den yngste af 4 søskende (Patricia, John og Rita). Der var stor aldersforskel mellem børnene, for da Jim blev født var hans ældste søster Patricia allerede flyttet hjemmefra og gift.
Carrey fik tidligt kælenavnet Jim og har siden brugt det, med undtagelse af 3 film. Jim Carrey fandt i en meget tidlig alder ud af, at han ville være komiker. I skolen kunne han få folk til at grine af de mest mærkelige ting. Talentet havde han fra sin far, Percy. Percy var kendt i hele byen for hans mange skøre vitser.
En dag i skolen gav Jim Carreys klasselærer Jim et meget flot tilbud. Hvis han lavede sine ting og gav de andre elever fred i timerne, måtte han hver dag i det sidste kvarter på skoledagen underholde klassen. Det var det bedste han vidste, så meget af fritiden brugte han på at skrive vitser ned og tænke over hvilken lærer eller anden kendt han ville parodiere dagen efter. Han fandt ud af, at hvis han øvede sig længe nok foran spejlet, kunne han få sit ansigt til at slå de mest overnaturlige og elastiske folder i så overdreven en grad, at hans forældre var bekymrede for, om han led af autisme.
Jim Carrey havde det godt, alt var på toppen, men pludeselig en dag skiftede det hele. Hans far Percy blev fyret fra sit arbejde, hvor han arbejdede som bogholder. Alle i hele familien måtte nu arbejde for at få penge i kassen, for familiens økonomi raslede voldsomt nedad. Percy og de 3 søskende fik derfor rengøringsjob på fabrikken Titan Wheels i Scarborough om natten. En uheldig effekt af Carreys otte-timers-vagter blev, at hans topkarakterer i high school faldt til bundniveau. Ikke en overraskende udvikling, eftersom han sov sig gennem alle timerne. Resultatet blev, at han gik ud af skolen da han lige var fyldt 16 år. Det blev bestemt heller ikke bedre, da hans mor Kathleen blev alvorligt syg og lå det meget af tiden i sengen. Hun lå syg i ca. 10 år inden hun døde den 5. oktober 1989, 62 år gammel. Kathleen var amatør sanger, men var konstant plaget af sygdom, nogle af sygdommene kunne diagnosficeres, andre var indbildte. Familien kom til at bo i en gul Volkswagen Camper i 8 måneder, og der var det kun Percys og Jims vittigheder, som kunne holde humøret oppe!
En dag ville Carrey afprøve sit talent ved at optræde i den lokale komedie-klub Yuk-Yuk i Ontario. Hans debut var en fiasko, hvor både Percys komediemateriale og Kathleens hjemmesyede jakkesæt i polyester blev buhet af scenen. Der gik et par år inden han forsøgte sig endnu en gang. Han fik nu både tid til stand-up, arbejde og endda af og til nogle lokale tv-indslag. Han blev dog nogle gange buhet fra scenen, men holdt modet oppe og fortsatte. Her var det selvfølgelig hans far, som hjalp og arrangerede meget af det for ham.
Efter 2 år i hjembyen Ontario, hvor han optrådte, fik han ambitioner for noget større og flyttede derfor som 19-årig til Los Angeles i 1981. Over de næste 5 år optrådte han i Los Angeles og New York i det berømte 'The Comedy Store'. Jim Carrey tjente godt med penge og følte sig i 1983 sig i stand til at hjælpe resten af sin familie over til sig i Los Angeles, hvor de kom til at bo i hans hus midlertidigt.
Samme år blev han inviteret ind som gæst på David Lettermans "The Late Night Show". Efter den eksponering tilbød tv-producenterne fra tv-kanalen NBC ham en af hovedrollerne i komedieserien "The Duck Factory". Selv om serien ikke blev den store succes blev der i Hollywood lagt meget mærke til Carrey. Der gik ikke lang tid før de næste roller på filmlærredet kom. Det blev til hovedrollen i vampyrfilmen Et bid, tak og en birolle i Peggy Sue blev gift, der havde Nicolas Cage og Kathleen Turner på rollelisten. I mellemtiden havde han mødt Melissa Womer, som var servitrice. De blev gift den 28. marts 1987 og om septemberen fik de deres lille pige, Jane Carrey.
Herefter fik Carrey hjælp af vennen Clint Eastwood til at medvirke i det femte Dirty Harryværk Dødsspillet, hvor Carrey var med i det første kvarter. Året efter kom science fiktionkomedien Jordiske piger er nemme hvor Carrey var én af 3 rumvæsener som landerede på jorden for at score kvinden Valerie. Jim Carreys store filmperiode startede i 1990, hvor han fik kontrakt med Fox. Han spillede med i tv-serien "I levende live", som fik stor succes og varede i 5 sæsoner. I den periode gav Fox ham en mere alvorlig rolle i tv-filmen Bag facaderne, hvor Carrey spillede en alkoholisk søn i en splittet famile. Filmen vandt flere Emmyer.
Gå til side 2...
|
|