NYHEDER
Nyere nyheder
(15.03.05) LEMONY SNICKET DVD-DATO
"Lemony Snickets: Én ulykke kommer sjældent alene" spiller en længere i de danske biografer, så man kan godt begynde at glæde sig til den kommende DVD-udgivelse af filmen.
Den vil nemlig bliver sprængfyldt med ekstra materiale. Sæt kryds i kalenderen til Onsdag den 6. juli 2005. Meget mere info om DVD'en følger snart her på Jim Carrey Nettet.
(08.03.05) JIM CARREY TABTE
Jim Carrey var tidligere på måneden nomineret til Nickelodeon Kids' Choice Awards, som han tidligere har vundet flere priser ved, men i år måtte han se sig slået. Slået af Adam Sandler...
"Lemony Snicket's A Series Of Unfortunate Events" vandt desuden en pris for Bedste bog, blandt andet over Harry Potter-serien.
(01.04.05) LEMONY SNICKET PLAKATER
Jim Carreys seneste film er aktuel rundt i verden. Seneste havde den premiere i Italien og snart er den på vej til Japan. I netop disse lande er der blevet udsendt nogle nye filmplakater, se dem her:


(01.03.05) LEMONY SNICKET VANDT OSCAR
Ved Oscar-showet i weekenden vandt den aktuelle Jim Carrey-film "Lemony Snickets: Én ulykke kommer sjældent alene" en Oscar-statuette!
Filmen var nomineret til hele 4 Oscars. Det blev i kategorien "Bedste MakeUp" den vandt og det må siges at være fortjent. Bare til info tog det ca. 3 timer at lægge makeup'en til Jim Carreys rolle som den onde Grev Olaf.
Også Jim Carreys meget anmelderroste film "Evigt solskin i et pletfrit sind" vandt en Oscar. Som tidligere skrevet var Jim Carrey ikke nomineret, men tilgengæld vandt den i kategorien "Bedste originale manuskript"!!
(20.02.05) LEMONY SNICKET COMPUTERSPILLET
Har du endnu ikke købt det aktuelle computerspil om "Lemony Snickets: Én ulykke kommer sjældent alene" kan den stadig fåes i alle computerforretninger og i de fleste supermarkeder.
Spillet udkom for et par uger siden. Du kan styre de tre forældreløse børn i spillet. Jim Carrey afsatte en dag i studiet for at lægge stemme til Grev Olaf, Stephano og Kaptajn Sham i spillet. Også de øvrige personer i spillet har stemmer fra skuespillerne i filmen. Prøv spillet og løs de mange gåder undervejs. Spillet er let at gå til...
Spillet er udgivet til PC, Game Boy Advance, Nintendo GameCube og Xbox.
(20.02.05) DICK & JANE FORSINKET
Den kommende Jim Carrey-film "Fun With Dick & Jane", som fornylig fik fastsat dansk premieredato er blevet forsinket. Optagelserne til filmen har trukket ud, så Sony Pictures har besluttet at rykke filmens premiere fra sommeren til den 21. december 2005.
Det betyder derfor at vi først kan forvente filmen i de danske biografer i starten af 2006.
Kilde: Sony Pictures
(12.02.05) VINDERNE
Vinderne er udtrukket i den store "Lemony Snickets: Én ulykke kommer sjældent alene" konkurrence. Alle vindere vil modtage gevinsterne i løbet af den kommende uge (fribilletter/t-shirt/booklight).
Tak for den store deltagelse i konkurrencen, en stor succes som Jim Carrey Nettet vil gentage en anden gang.
Tillykke til vinderne
Nikolaj Dan Nielsen, Odense M Rosana Eriksen, Græsted Line Panduro, Herning Lasse Weinreich Hansen, Albertslund Morten Bjergstrøm, København Ø Jacob Bernit, Søborg Lars Hejslet, Esbjerg N Sofie Ikkala, Risskov Frederikke Larsen, Ballerup Kim Carlsson, København NV Per Rune Klastrup, Samsø Thor Guldager, Viborg Holger Knudsen, Holstebro.
(09.02.05) LEMONY SNICKETS STATUS
10 dage har "Lemony Snickets: Én ulykke kommer sjældent alene" været aktuel i de danske biografer.
Desværre har filmen ikke fået den helt store succes som ventet. Dog har godt 25.000 tilskuere fundet vej til biografen og har haft fornøjelsen af Jim Carrey i storform.
Tallet vil sandsynligvis stige pænt i vinterferien i næste uge. Har du ikke set filmen endnu, så skynd dig i biografen. Til sidst i denne nyhed en lille reminder fra Jim Carrey Nettet. For det er ved at være sidste chance for at deltage i den store konkurrence om t-shirts, boglamper og 10 biografbilletter. Deltag her, men kun én gang!
Kilde: Bio-tal
(07.02.05) MEST UDLEJEDE FILM 2004
En opgørelse fra DVS Entertainment over de mest udlejede film i 2004 blev offentliggjort tidligere i år.
Øverst på listen var Jim Carreys kæmpe succes "Bruce den almægtige". De efterfølgende film i top 5 var "Pirates of the Caribbean - Den sorte forbandelse", "Bad Boys II", "The Day After Tomorrow" og "American Pie - The Wedding".
Kilde: Home Entertainment +VideoTraileren
(02.02.05) CARREY-FILM NR. 4
Bio-tal har offentliggjort sidste uges Top 10 liste over film i de danske biografer. Lemony Snickets: Én ulykke kommer sjældent alene røg ind som nr. 4. Hele listen kan ses i filmsektionen om filmen.
Har du husket at deltage i konkurrencen sponseret af UIP. Vind t-shirts, booklights og biografbilletter. Deltag her.
(31.01.05) LEMONY SNICKET STATUS
Lemony Snickets: Én ulykke kommer sjældent alene er kommet pænt fra start i de danske biografer med godt 10.000 tilskuere i løbet af weekenden. Specielt Palads i København har været en tilskuermagnet, hvor den har trukket fulde huse flere gange.
Afstemningen, hvor du har kunnet stemme på hvor mange tilskuere Lemony Snickets i alt vil blive set af, er derfor lukket. Flest af brugerne (38 %) har stemt at den vil blive set af 200.000 eller flere, mens der var dødt løb med 24% af stemmerne på mere end 80.000 og mere end 120.000. Jim Carrey Nettet følger tilskuertallet de kommende uger, men 200.000 tilskuere virker meget urealistisk i øjeblikket.
(28.01.05) LEMONY SNICKET-PREMIERE I DAG!
Lemony Snickets: Én ulykke kommer sjældent alene har i dag Danmarkspremiere i ca. 35 biografer. Skynd dig at bestille plads i biografen, hvis du vil være sikker på at se filmen i denne weekend, der bliver rift om billetterne...
Filmsektionen på Jim Carrey Nettet opdateres i løbet af dagen med diverse anmeldelser fra danske medier. Men allerede nu er de første anmeldelser kommet:
Husk at skrive hvad du synes om filmen på Jim Carrey Nettets debatforum: Brugerne vurdering af Lemony Snickets.
Der kommer desuden et interview med Jim Carrey i Go' Morgen Danmark på TV 2 kl. 08.46 med genudsendelse senere i formiddag. I aften kl. 18.00 kommer der et 30 minutters bag om Lemony Snickets på MTV.
(26.01.05) LEMONY SNICKET KONKURRENCE
I forbindelse med den danske premiere på Jim Carreys nye film "Lemony Snickets: Én ulykke kommer sjældent alene" (28. januar) har du nu mulighed for at vinde lækkert merchandise og biografbilletter til filmen. T-shirts, booklight og biografbilletter. Gevinsterne er venligst sponseret af den danske distributør United International Pictures. Tryk på billedet herunder for at gå til konkurrencen:

Kilde: UIP
(25.01.05) INGEN OSCAR-NOMINERING!
The Academy of Motion Picture Arts and Sciences offentliggjorde tidligere på dagen listen over de nominerede skuespillere og film, der er med i kampen om de eftertragtede Oscar-statuetter. Og Jim Carrey var selvfølgelig heller ikke nomineret denne gang, selvom han har høstet stor anerkendelse fra alle sider for hans præstation i "Evigt solskin i et pletfrit sind".
Men ellers kan vi glæde os over at "Evigt solskin i et pletfrit sind" og hans snart aktuelle film i Danmark "Lemony Snickets: Én ulykke kommer sjældent alene" tilsammen blev nomineret til 6 Oscars.
Actress In a Leading Role
Kate Winslet, "Evigt solskin i et pletfrit sind"
Art Direction
"Lemony Snickets: Én ulykke kommer sjældent alene"
Costume Design
"Lemony Snickets: Én ulykke kommer sjældent alene"
Makeup
"Lemony Snickets: Én ulykke kommer sjældent alene"
Music (score)
"Lemony Snickets: Én ulykke kommer sjældent alene"
Writing (Original Screenplay)
"Evigt solskin i et pletfrit sind"
Kilde: The Academy of Motion Picture Arts and Sciences
(22.01.05) LEMONY SNICKET VURDERET
Lemony Snickets: Én ulykke kommer sjældent alene er blevet vurderet af Medierådet for Børn og Unge og de har klassificerer filmen til at være Tilladt for alle, men frarådes for børn under 7 år.
Begrundelse:
Filmen indeholder flere scener hvor børnene er i fare for deres liv, og spændingen forstærkes af en dramatisk billed- og lydside med gysereffekter. Da filmen foregår i et eventyr univers med mange komiske og humoristiske elementer vurderes det, at filmen kun vil virke skræmmende på de yngste børn.
Det lyder jo ganske fornuftigt. Nu under 1 uge til premieren hvilket kan ses i gadebilledet og på mange hjemmesider.
Kilde: Medierådet for Børn og Unge
(20.01.05) AFSTEMNING OG SNICKET-INFO
Du har sikkert bemærket den nye afstemning på forsiden af Jim Carrey Nettet. Her kan du frem til Lemony Snicket-premieren i næste uge stemme på, hvor mange tilskuere du tror "Lemony Snickets: Én ulykke kommer sjældent alene" vil samle i de danske biografer. Filmen vil sandsynligvis åbne i 30-40 biografer rundt i landet...
Den store Filmsektion - Lemony Snicket er nu helt åbnet. Der er i løbet af ugen tilføjet meget nyt om filmen, hvor du bl.a. kan læse et længere handlingsforløb af filmen med billeder. Om hvem er den såkaldte Lemony Snicket har du måske undret dig over, få også svaret på samme side. På debatforumet kan du stille spørgsmål om filmen som vi vil prøve at besvare ligesom du snart kan anmelde filmen, og se hvad andre synes om den.
Kilde: United International Pictures
(17.01.05) TILLYKKE JIM CARREY
I dag den 17. januar 2005 fylder Jim Carrey 43 år. Så herfra skal lyde et stort tillykke.
Post dine lykønskninger til Carrey på Jim Carrey Nettets debatforum. Til det formål er der oprettet en tråd til lejligheden, tryk blot på billedet herunder. Den kommende tid vil der kommer meget mere info på Carrey Debatten, da den desværre er går lidt i stå i øjeblikket.

Billede © Jim Carrey Online
(17.01.05) INGEN FILMPRISER
I nat blev den 62. udgave af "The Golden Globe Awards" afholdt i USA. Jim Carrey var nomineret i kategorien "Best performance by an Actor in a Motion Picture - Musical or Comedy", men desværre blev der ingen filmpris til Jim Carrey i år. Istedet gik prisen til Jamie Foxx for "Ray". De har desuden arbejdet sammen i starten af 90'erne i TV-Serien "In Living Color".
Jim Carrey var også blandt de mange kendte skuespillere, der uddelte en pris.
Kilde: Coming Soon
(13.01.05) 30 SNICKET-TRAILERE TILFØJET!!
Et helt usædvanligt stort antal trailere, filmklip og featuretter er blevet frigivet på Internettet for at promovere Jim Carreys næste film - "Lemony Snickets: Én ulykke kommer sjældent alene".
Ikke færre end 33 trailere har Jim Carrey Nettet kendskab til som der linkes til i den nye store filmsektion, hvor du vil kunne finde alt om filmen: Filmsektion - Lemony Snicket.
Læg specielt mærke til featuretterne hvor der er mange spændende videoklip om Jim Carrey, hvor han fortæller om filmen, hans egen rolle som den onde greve og det fantastiske arbejde med make-up og kulisserne. Også værd at bemærke er det 10 minutter-lange videoklip fra filmen.
De næste godt to uger frem til premieren opdateres sektionen med seneste nyt. Så kig forbi, hvis du vil være opdateret inden filmen har premiere.
(11.01.05) FILMFAKTA OM LEMONY SNICKET
Filmfakta for "Lemony Snickets: Én ulykke kommer sjældent alene" er tilføjet. Her kan du se hvem der har stået bag filmen. Se mere her: JCN - Filmfakta.
Senere på ugen vil filmsektionen om filmen komme her på Jim Carrey Nettet med meget nyt om filmen. Glæd dig specielt til et kæmpe trailerafsnit...
(06.01.05) 65 BILLEDER ONLINE
Nedtælling er for alvor i gang til Jim Carreys næste film i Danmark - "Lemony Snickets: Én ulykke kommer sjældent alene". Under 3 uger tilbage til den danske premiere!
Jim Carrey Nettet vil frem til premiere opdatere jævnligt med seneste nyt. I dag er 65 billeder tilgængelig i billedgalleriet i en meget god kvalitet. Herunder er et par af billederne, resten kan ses HER.

© af Paramount Pictures Corporation and DreamWorks LLC / United International Pictures
I starten af næste uge åbnes en større filmsektion her på Jim Carrey Nettet med mange informationer om filmen.
(03.01.05) EVIGT SOLSKIN - ÅRETS FILM
2004 er omme og det er tid til at kigge tilbage på filmåret der er gået. Det er en fast tradition på diverse filmsites overalt på Internettet og i magasiner. Og det er særdeles god læsning.
Utroligt nok er næsten alle enige om, at Jim Carreys film fra sidste år "Evigt Solskin i et pletfrit sind" er ÅRETS BEDSTE FILM.
Filmsites som Empire Magazine, Eonline.com og også danske CinemaZone.dk har således den som nr. 1 og jeg kan kun være enig. Filmen har også allerede vundet flere filmpriser ved mindre festivaller og er nomineret til bedste film ved Golden Globe, så mon ikke det også bliver til en Oscar-nomineret.
Har du endnu ikke set filmen så skynd dig at få fat på den nye DVD Sandrew Metronome udsendte lige før jul. I alt så små 85.000 danskere filmen i biografen. Meget pænt tal i betragtning af blot 10 kopier i Danmark!
(01.01.05) GODT NYTÅR
Jim Carrey Nettet ønsker alle læsere et godt nytår.
Nedtællingen til Jim Carreys næste film er for alvor i gang, så hele januar måned vil der blive poste meget nyt om "Lemony Snicket - Én Ulykke kommer sjældent alene".
(20.12.04) JIM CARREY PÅ TV I JULEN
Mange film og talkshows med Jim Carrey kan ses på TV i julen. Men allerede i aften er Jim Carrey gæst i The Late Show med David Letterman, med genudsendelse i morgen eftereftermiddag. Gå ikke glip af det!!
Også julefilm er på programmet i julen, her er nogle tidspunkter du måske kan bruge:
20. december på TV 2 Zulu:
The Late Show med David Letterman
21. december på TV 2 Zulu:
The Late Show med David Letterman (genudsendelse)
25. december på DR2:
Grinchen - Julen er stjålet
25. december på TV3:
Hybridmanden
Mange flere begivenheder og nærmere tidspunkter kan ses i kalenderen
(14.12.04) EVIGT SOLSKIN PÅ DVD
"Evigt solskin i et pletfrit sind" er i dag endelig udkommet på DVD og lejevideo.
Jeg har desværre gået forgæves i flere butikker. Alle har dog svaret at de får den hjem på fredag, så den skulle snart være på hylderne i alle videoforhandlere. Forhåbenligt kan den fåes i andre byer ellers er udgivelsen uheldigvis forsinket!
Flere internetsider anmelder filmen:
DVDTown.dk
CinemaZone.dk
(02.12.04) INFO OM JIMCARREYNETTET
Der har ikke været så mange nyheder herinde de seneste uger, grundet jeg også opdaterer den amerikanske site Jim Carrey Online. Den amerikanske premiere på "Lemony Snicket - En ulykke kommer sjældent alene" er om to uger, så alt min tid går med at opdatere med seneste nyt derinde. Jeg anbefaler derfor at tjekke sitet fremover, hvor jeg vil poste daglige nyheder resten af december måned.
Jim Carrey Nettet kører selvfølgelig videre, men blot med danske nyheder den nærmeste tid.
Besøg Jim Carrey Online.
(26.11.04) CARREY INDRØMMER DEPRESSION
Jim Carrey har åbent i et interview til amerikansk TV fortalt om depression. Han fortalt at han har brugt anti-depressiv medicin i årevis.
Indslaget til CBSs nyhedsmagasin "60 Minutes" blev lavet i hans eget hjem, hvor han havde inviteret filmholdet indenfor. Programmet kan også ses på Dansk TV i nær fremtid.
Husk at slå ind på TV 2 Charlie den 5. december eller genudsendelsen den 9. december på TV 2.
(21.11.04) NYE PLAKATER
3 nye filmplakater er frigivet til den kommende Lemony Snicket-film. De kan ses i større format på AllPosters.com, hvor det også er muligt at bestille dem.

Billede © UIP/Paramount Pictures
Kilde: AllPosters.com
(15.11.04) NÆSTE ÅRS SOMMERKOMEDIE
Den kommende Jim Carrey-film "Fun With Dick and Jane" kommer i de danske biografer til næste sommer. Den danske distributør Nordisk Film har sat den til fredag den 15. juli 2005.
I øjeblikket er optagelserne i fuld gang. I 46 dage har Jim Carrey, Téa Leoni og resten af den store stab været i gang med optagelserne, så det nærmer sig enden.
Filmen er et remake af komedien "At sjæle er en ærlig sag" fra 1977 (George Segal og Jane Fonda i hovedrollerne). "At sjæle er en ærlig sag" handler om et par fra den øvre middelklasse, som stjæler og kupper sig til penge for at kunne betale de månedlige regninger.
Mere nyt om filmen følger snart her på hjemmesiden.
Kilde: Nordisk Film
(14.11.04) JIM CARREY NOMINERET
De nominerede til næste års udgave af People's Choice Awards er blevet offentliggjort. Jim Carrey er nomineret i hele to kategorier.
Favorite leading man:
- Zach Braff
- Jim Carrey
- Colin Farrell
- Jude Law
- Brad Pitt
Favorite funny male star:
- Jack Black
- Jim Carrey
- Will Ferrell
- Jon Stewart
- Ben Stiller
Som noget nyt, er der i år mulighed for at stemme. Så det er bare med at stemme Jim Carrey som vinder i ovenstående kategorier. Stem på Jim Carrey!!
Kilde: People's Choice Awards
(12.11.04) GREV OLAF ER PRESIDENTKANDIDAT
Paramount Pictures har lanceret endnu en hjemmeside for hovedpersonen Grev Olaf (Jim Carrey) til den kommende film "Lemony Snicket - En Ulykke Kommer Sjældent Alene". Meget aktuelt kalder de hjemmesiden - Count Olaf For President.
Grev Olafs egen hjemmeside er blevet kraftigt opdateret. Også en Grev Olaf fanside er blevet oprettet af Den kroghåndede mand fra teatergruppen. Og for at det ikke er nok har De hvidpudrede kvinder også en fanside om Grev Olaf. Vi kan sikkert vente os meget mere den kommende måned tid...
Kilde: Paramount Pictures
(05.11.04) EVIGT SOLSKIN DVD INFO
Sandrew Metronome har frigivet front- og bagsiden af DVD coveret til den kommende udgivelse af "Evigt solskin i et pletfrit sind". Udgivelsesdatoen er blevet flyttet en uge til tirsdag den 14. december 2004, altså en perfekt gaveide op til jul.
Den udgives både i køb og leje for DVD, mens kun for leje i VHS-versionen.
Ekstra materiale:
- Et kig bagom filmen
- Slettede scener
- Lacuna informercial
- En samtale med Jim Carrey og instruktør Michel Gondry
- Feature kommentarer med Michel Gondy og Charlie Kaufman
Front- og bagside:


Cover © Sandrew Metronome Video Danmark A/S
Kilde: Sandrew Metronome
(27.10.04) GREV OLAF TRAILER
En ny trailer variant er frigivet for den kommende Jim Carrey-film "Lemony Snicket's A Series of Unfortunate Events".
Filmen har to hjemmesider, den officielle hjemmeside plus en hjemmeside for filmens skurk - Grev Olaf. På hjemmesiden gør han meget ud af at fortælle, at han er den bedste skuespiller i verden. Ikke midst på den nye trailer som er kommet, hvor Olaf kommer med sine morsomme kommentarer til.
Klik her: Countolaf.com og derefter på "The greatest movie ever made" for at den meget alternative trailer.
Kilde: Jim Carrey Online
(22.10.04) "OVER THE HEDGE" DROPPET
Efter at have tjekket DreamWorks' hjemmeside i eftermiddags, ser det desværre ud til at Jim Carrey er ude af animationen af tegneserien "Over Hækken".
Lidt ærgerligt, da man kan købe alle tegneserier på dansk og den virkede til at passe godt til Jim Carrey. Men ok, jeg skyder på, at han har for travlt med andre projekter. Bruce Willis står derfor opført til at have overtaget Carreys figur.
Om Jim Carrey er helt ude af filmen vides ikke, derfor lader jeg filmen stå opført under kommende film lidt endnu indtil der kommer mere nyt om projektet eller bekræftelse fra Carreys side.
Kilde: DreamWorks Pictures
(18.10.04) FILMPLAKAT OG DANSK TITEL
Paramount Pictures har frigivet den anden filmplakat for "Lemony Snicket".

Billede © UIP/Paramount Pictures
Filmen har desuden fået dansk titel, som er "Lemony Snicket - En ulykke kommer sjældent alene".
Kilde: EmpireMovies.com
(11.10.04) EVIGT SOLSKIN DVD-PREMIEREDATO
Datoen for DVD udgivelsesdatoen af "Evigt solskin i et pletfrit sind" er sat til 7. december i år, så den bliver gjort klar til den store julehandel.
Filmen spiller dog fortsat mindst en måneds tid endnu i de danske biografer. På forsiden vil du kunne se hvilke biografer den fortsat spiller i. Men dejligt at DVD premieredatoen er kommet. Det næste stykke tid kan du her på Jim Carrey Nettet se coveret på DVD og læse lidt mere om de ekstra materialer der vil kunne findes på skiven.
(06.10.04) NY FILMTRAILER IGEN!!
Paramount Pictures har lavet endnu en trailer for Lemony Snicket-filmen! Der kom en ny i sidste uge, men denne er altså også helt ny, og efter min mening bedre end den forrige.
Den kan ses eksklusivt på Apple.com i mange størrelser. Teaser-traileren der kom for nogle måneder siden kan også ses på siden. Og den opmærksomme kan nok se at designet er helt nyt, nu i samme stil som filmplakat.
Kilde: Apple.com
(04.10.04) NYT DESIGN PÅ HJEMMESIDE
Så er der igen nyt om storfilmen "Lemony Snicket's A Series of Unfortunate Events". Filmens officielle hjemmeside har nu fået et helt nyt design. I samme forbindelse er der selvfølgelig lagt mange andre ting ud om filmen. Bl.a. flere øjne du kan finde rundt på hjemmesiden. Klik på billedet herunder var besøge siden:

Billede © Paramount Pictures
(02.10.04) NY FILMTRAILER ONLINE!
Paramount Pictures har en ny trailer ude for Lemony Snicket-filmen! Den kan ses på MyMovies.net.
Traileren blev vist i USA i forbindelse med premieren på "Stor ståhej" i aftes, men nu kan den også ses på nettet. Klik på MyMovies' hjemmeside for at se traileren.
Kilde: MyMovies.net
(27.09.04) NY FILMPLAKAT
Paramount Pictures har frigivet filmplakaten for den kommende familiefilm "Lemony Snicket" med Jim Carrey i hovedrollen.
Filmen handler om de tre rige og intelligente børn, Viola, Klaus og Sunny Baudelaire, som pludselig bliver forældreløse. Men de må først få den enorme arv udbetalt, når den ældste bliver myndig. De ender med at komme til at bo hos deres fjerne slægtning Grev Olaf (Carrey), som selvfølgelig viser sig at være ude på at få fingrene i deres formue...

Billede © UIP/Paramount Pictures
"Lemony Snicket's A Series of Unfortunate Events" får dansk premiere 28. januar 2005
Kilde: EmpireMovies.com
(26.09.04) LÆGGER STEMME TIL PC SPIL
Forleden dag havde Jim Carrey afsat en dag i sudiet til at lægge stemme til Grev Olaf, Stephano og Captian Sham til den kommende PC version af "Lemony Snicket's A Series of Unfortunate Events".
Spilles udgives til november/december og også til andre platforme.
Kilde: Activision
(23.09.04) EVIGT SOLSKIN STATUS
112 dage spillede "Evigt solskin i et pletfrit sind" i biografen Grand Teatret, på Mikkel Bryggers Gade 8, København K. I aften er sidste dag. Det er biografen hvor filmen har haft flest biografgængere. Men det er forsat muligt at se filmen i biografen i Jylland, på Fyn eller på Sjælland. Det seneste biotal for "Evigt solskin" er 82.200. Meget flot, bl.a. flere tilskuere end til "Ace Ventura" herhjemme.
"Evigt solskin i et pletfrit sind" spiller i de kommende uger i:
Fra fredag den 24. september
Faaborg (HELIOS Teatret)
Hornslet (Kom-Bi)
Kolding (Film 6000)
Nykøbing M (Bio Mors)
Rødovre (BIO VIFTEN)
Hillerød (Cafe Slotsbio)
Fra mandag den 27. september
Odder (Biffen)
Vig (Vig Bio)
Hundested (Hundested Kino)
Fra fredag den 1. oktober
Vordingborg (Biograf Cafeén)
Fra mandag den 11. oktober
Toftlund (Toftlund Biograf)
Fra fredag den 29. oktober
Herning (BioCity)
Der tages forbehold for ændringer og flere biografer mangler!! Derfor tjek forsiden af Jim Carrey Nettet, hvor du altid vil kunne se hvilke biografer filmen spiller i netop nu.
(14.09.04) LEMONY SNICKET-POSTER
Så er der kommet en teaser plakat for "Lemony Snicket's A Series of Unfortunate Events". Plakaten kan ses her:

Billede © UIP/Paramount Pictures
(13.09.04) "OVER THE HEDGE" UDSAT
"Over the Hedge" er blevet udsat til 19. maj 2006!
Det varer derfor noget tid endnu med DreamWorks-animationen, men heldigvis er der mange andre interessante Jim Carrey-projekter inden da. Om de har haft problemer melder nyheden fra Coming Soon intet om.
Mere kommer om projektet på Jim Carrey Nettet.
Kilde: Coming Soon
(10.09.04) EVIGT SOLSKIN BIOGRAFER
Små 100 dage har "Evigt solskin i et pletfrit sind" spillet i Danmark, men ikke alle biografer har haft filmen på det hvide lærred.
Jim Carrey Nettet har herunder en oversigt over de fleste biografer "Evigt solskin i et pletfrit sind" spiller i de kommende uger:
Fra idag
Holstebro (Scala Holstebro)
Struer (Apollon Struer)
Horsens (ABC Biograferne)
København K (GRAND Teatret)
Bagsværd (Gladsaxe Bio & Cafe)
Fra mandag den 13. september
Holte (Reprise Teatret)
Fra fredag den 17. september
Skanderborg (Park Bio)
Fra mandag den 27. september
Hornslet (Kom-Bi Biograf)
Odder (Biffen)
Vig (Vig Bio)
Vordingborg (Biograf Cafeén)
Fra mandag den 11. oktober
Toftlund (Toftlund Biograf)
Der tages forbehold for ændringer og flere biografer mangler!! Derfor tjek forsiden af Jim Carrey Nettet, hvor du altid vil kunne se hvilke biografer filmen spiller i netop nu.
(06.09.04) "FUN WITH DICK AND JANE" NYT
Godt nyt om den nye Carrey-film "Fun With Dick And Jane". I dag var nemlig den første dag i den store produktion. Optagelserne vil stå på de næste måneder. Jim Carrey Nettet er så heldige at vi har billeder fra settet, tak til J.T. Carrey, de kan ses nederst i denne nyhed. Her er de ved at bygge husene, som vil kunne ses i nogle af scenerne i filmen.
Filmen har været udsat flere gange da først den oprindelige instruktør droppede ud af filmen og derefter afbud fra Cameron Diaz. Men filmen har nu en god rolleliste med Téa Leoni (Spanglish) og seneste navn Angie Harmon (kendt fra "Agent Cody Banks" og tv-serierne "Law & Order" og "Baywatch Nights"). Filmen forventes at få premiere næste sommer. Mere følger snart her på Jim Carrey Nettet.


Billeder © 2004 J.T. Carrey
Kilde: Coming Soon. Tak til: J.T. Carrey
(02.09.04) GREV OLAFS BLOG
Som jeg skrev for nogle uger siden har Grev Olaf fået sin helt egen hjemmeside for "Lemony Snicket's A Series of Unfortunate Events".
På siden er der en blog. Hvis du tænker hvad det er, kan det på dansk kaldes en logbog eller bare en dagbog på nettet. Her opdaterer Grev Olaf jævnligt siden med små finurlige historier.
Faktisk er siden blevet opdateret 5 gange siden jeg postede nyheden i august, så det er lige værd at tjekke siden en gang i mellem, så her følger et direkte link til dagbogen:
www.countolaf.com/blog
Kilde: Paramount
(27.08.04) SIDSTE CHANCE FOR KARAKTER
"Evigt solskin i et pletfrit sind" har spillet i Danmark i ca. 80 dage med stor succes og er nu kommet det meste af landet rundt.
På forsiden af Jim Carrey Nettet har du kunnet afgive din stemme på hvad du synes om filmen. Det kan du stadigvæk, men kun frem til den 1. september. 100 besøgende har afgivet deres stemme, men der må da være flere der har set filmen. Så sidste chance for at stemme...
(21.08.04) GREV OLAF HJEMMESIDE
Paramount Pictures har åbnet den frygtelige hjemmeside for verdens bedste og mest berygtede skuespiller - Grev Olaf.
"Lemony Snicket's A Series of Unfortunate Events" med Jim Carrey har Danmarkspremiere den 28. januar 2005. Den nye hjemmeside er startet for at Grev Olaf kan tjene penge og blive verdens rigeste skuespiller og få mere opmærksomhed, så jeg vil råde dig til ikke at tjekke hjemmesiden, og istedet ignorere denne nyhed. Du går blot glip af nye usle informationer om filmen, foruroligende billedserier af djævelen selv og andre ubehagelige features.
www.countolaf.com
Du var advaret...
Kilde: Jim Carrey Online
(16.08.04) BØGERNE ER GENUDGIVET
En sortsynet børnebogsserie om alskens ulykker er blevet en monstersucces i USA. Serien er tidligere blevet udgivet i Danmark, men det var ingen succes. Med over 13 millioner solgte eksemplarer i USA, har forlagene fået mod på at prøve igen. Det er selvfølgelig Jim Carreys kommende film "Lemony Snicket's A Series of Unfortunate Events" der her er tale om. Sidste mandag blev bøgerne nemlig genudgivet i Danmark og kan fåes i de danske boghandlere. Den nye titel på bogserien er - Én ulykke kommer sjældent alene.
Carrey-filmen er baseret på de 3 første bøger i serien, hvor Jim Carrey spiller den grumme Grev Olaf også kaldet kaptajn Humbug. Takket være forlaget Aschehoug & Sesam, kan vi nu igen læse om de 3 børns liv fyldt med elendighed og smerte. Så kunne du tænke dig at vide lidt mere om filmen, hvis du ikke allerede har skaffet dig bøgerne kan jeg fortælle, at den første kun koster kr. 49,95!!!

Omslaget på bog 1 - 2 © 2004 Aschehoug & Sesam

Omslaget på bog 3 - 4 © 2004 Aschehoug & Sesam
Ulykkerne følger de tre Baudelaire-søskende, Violet (ca. 14 år), Klaus (ca. 10 år) og Sunny (ca. 1 år), der søger at undgå, at deres store og eftertragtede arv kommer på forkerte hænder.
Første bog DEN ONDE GREVE: Her møder Violet, Klaus og Sunny skurken Grev Olaf, der skal tage sig af børnene – og arven – og det bliver ikke nogen fornøjelse for de sørgende børn, der bl.a. præsenteres for kradsende klæder, en sammensværgelse og kold havregrød.
Anden bog SLANGEVÆRELSET: Børnene bringes igennem en bilulykke, de møder en forfærdelig slange, en lang kniv og en person, de ikke har lyst til at møde – igen.
Tredje bog TÅREPERSERSØEN: Uvejr, kold agurkesuppe og en uhyggelig dukke er ingredienserne i denne forfærdelige bog.
Fjerde bog SAVVÆRKET I SORGENFULD: Ikke mere opløftende end de forrige med en hypnotisør, en mand uden hoved og en ulykke – for en gangs skyld.
Kilde: Aschehoug & Sesam
(12.08.04) LEMONY SNICKET-BILLEDER
En række nye promo-billeder fra Jim Carreys kommende film "Lemony Snicket's A Series of Unfortunate Events" er blevet frigivet på UIP Hollands hjemmeside.
Klik på nedenstående billede for at se billederne.

Billede © UIP/Paramount Pictures
En stor tak til Clemato fra debatforumet for denne info. Se desuden andre merchandise ting om filmen på debatforumet.
(04.08.04) EVIGT SOLSKIN STATUS
Så er det tid for en lille status for "Evigt solskin i et pletfrit sind". Filmen har nu spillet i de danske biografer i to måneder og dejligt at se, at det jo går ganske godt...
Meget imponerende at filmen konstant har ligget på top5 listen uge efter uge siden premieren. Og det er vel og mærke for blot 10 biografer hvor Spiderman og andre film spiller i 50 biografer. Så tilskuertallet stiger stille og roligt og er nu nået op på 73.439 tilskuere, så det varer ikke mange dage før den kan passere tilskuertallet for Ace Ventura i de danske biografer.
Filmen er så småt på vej ud af premierebiograferne og på vej rundt i øvrige biografer. Pt spiller den i følgende byer: København, Odense, Aalborg, Århus, Helsingør og Roskilde.
Fra på fredag er den bl.a. på programmet i Kolding, så hold øje med din lokale biograf, lige pludselig er den der. Find mere information om filmen her
(01.08.04) ACE VENTURA PÅ TV
Lørdag den 14. august kan du på TV3 gense den første af Ace Ventura-filmene, Ace Ventura: Detektiv.
Et herligt gensyn med Jim Carrey, som den geniale kæledyrsdetektiv.
I aktivitetskalenderen kan du finde tidspunktet, samt øvrige begivenheder den kommende tid. Se mere her.
Tidligere nyheder...
|
|
|